Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister Anders Fogh Rasmussen nedsættelsen af en strukturkommission, der skulle se på: ”om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.”
Den 24. juni 2004 indgik regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform, der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunerne hovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver.
Dette skulle gennemføres ved at danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000 indbyggere. Ifølge regeringens udspil ”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”var målene med strukturreformen bl.a.: ”De centrale velfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kan gøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”.
De opgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stor del af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, der skulle samle beskæftigelsesindsatsen.
Allerede fra slutningen af 2003 havde der været uformelle drøftelser om en eventuel kommunesammenlægning mellem de fire kommuner Hjørring, Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal. At den nye Hjørring Kommune skulle ende ud med at blive en sammenlægning af præcis disse 4 kommuner, var imidlertid ikke givet fra starten.
Specielt i Løkken-Vrå Kommune var kommunalbestyrelsen splittet i spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle søge mod Hjørring, Sindal og Hirtshals eller mod Brønderslev og Pandrup. I Sindal Kommune var der stort set enighed om at søge mod Hjørring, men tanker om en sammenlægning med Skagen, Frederikshavn og Sæby blev også luftet. Samtidig hermed overvejede borgmesteren i Hirtshals, Knud Størup, at bruge den såkaldte kattelem, der gik ud på, at kommunerne indgik et forpligtende samarbejde i stedet for at gennemføre en egentlig sammenlægning.
I løbet af efteråret 2004 faldt flere og flere brikker på plads, og Ny Hjørring Kommunes placering på det fremtidige kommunale landkort var stort set fastlagt. Allerede d. 29.november 2004 kunne de fire kommuner derfor meddele Indenrigs- og sundhedsministeriet, at de ønskede at indgå i en sammenlægning.
I Idégrundlag og overordnet vision for en evt. ny kommune står der bl.a.: ”Med udgangspunkt i og med respekt for områdets forskelligartede værdier, den unikke natur, det varierede kultur- og fritidstilbud og nuværende vækstpotentialer vil kommunen udvikle en attraktiv og aktiv erhvervs-, turisme-, og bokommune med velfungerende by- og lokalområder. Kommunen skal således i samarbejde med andre kommuner fremstå som vækstdynamo i Vendsyssel med lokalområdernes bosætningspotentialer og de større byers udviklingspotentialer.”
I efteråret 2005 løb det første gang til byrådet i Ny Hjørring Kommune, som skulle tiltræde den 1. januar 2006, af stablen. Da sammenlægningen først skulle træde i kraft d. 1. januar 2007, fungerede det nyvalgte byråd i dets første leveår som sammenlægningsudvalg for den nye kommune. Selve valget blev en rigtig gyser, hvor Knud Størup fra Lokallisten, Per Harfeld fra Venstre og Finn Olesen fra Socialdemokratiet alle kæmpede om borgmesterposten. Med ni mandater stod Lokallisten til at blive valgets vindere, men Socialdemokratiet indgik en aftale med Venstre, Konservative og Radikale, der sikrede Finn Olesen borgmesterposten.
I tiden umiddelbart efter dannelsen af Ny Hjørring Kommune blev der lagt stor vægt på at bevare en decentral struktur, hvor fx borgerservicecentre og dele af forvaltningerne blev bibeholdt på de gamle rådhuse i Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal Kommune. Navnet Ny Hjørring Kommune var ligeledes en markering af, at oplandskommunerne ikke blot skulle inkorporeres i Hjørring Kommune.
Med Hjørring by som naturligt centrum i kommunen er ordet Ny med tiden dog forsvundet fra kommunens navn, og i 2010 indledtes arbejdet med at samle kommunens forvaltninger i Hjørring. Et arbejde der sluttede i 2013 med indvielsen af et nyt rådhus i Hjørring.
Formålet med en samling af administrationen var blandt andet at optimere arbejdsgangene i form af mindre kørsel, mere samarbejde mellem forvaltningerne og bedre arbejdsmiljø for personalet. For at bevare borgernes mulighed for forholdsvis let at kunne modtage personlig betjening fra kommunen blev de decentrale borgerservicecentre i Hirtshals, Sindal og Vrå dog bevaret.
En af bevæggrundene til strukturreformen var som nævnt stordriftsfordelene i en stor kommune. I store kommuner har politikerne generelt set større armslængde til de konkrete sager, hvilket kan gøre det lettere at træffe de svære beslutninger om fx skolelukninger. Herudover er der en tendens til, at den offentlige forvaltning bliver mere og mere kompleks og specialiseret, og her kan en større administrativ enhed være fordelagtig. Et eksempel herpå er digitaliseringsområdet, hvor Hjørring Kommune er godt med i forhold til de nye udfordringer, som dette område skaber. Eksempelvis vandt Hjørring Kommune hele to ud af tre mulige digitaliseringspriser i 2016.
Hvorvidt strukturreformen samlet set har medført større bæredygtighed og en højere grad af lokalt demokrati er et vanskeligt spørgsmål at svare på, og svaret vil variere alt afhængigt af, hvilke parametre, der måles på. Den nyeste forskning peger dog i retning af, at de økonomiske gevinster har været mindre end forventet, samtidig med at borgernes tillid til demokratiet er dalet en smule i kølvandet på strukturreformen.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den historie og lokalpolitik samt de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Foto: Carl-Herman Hansen.
Kilde: WikiVendsyssel.
