Fantastisk succes med årets Fyrmøde

Solskin og stort fremmøde af glade mennesker ved dette års succesrige Fyrmøde, hvor taleren med mange sjove anekdoter var Jan Olesen.

57

Arrangørerne gætter på omkring et halvt hundrede deltagere ved søndagens Fyrmøde, hvilket nærmest er en fordobling i forhold til antal gæster ved arrangementet i 2016 ved Hirtshals Fyr.

– Det var en god blanding af folk, som stadig bor i Hirtshals og folk, som var kørt langt for at deltage. Vi startede med at høre Jan Olesen fortælle om sit liv. Det gjorde han levende og med megen humor, fortæller Rikke Tornby Seidler.

– Vi hørte om hans ungdomsår i Hirtshals og ikke mindst om hans karriere i USA. Især inden for fiskeindustrien. Der var mange sjove anekdoter undervejs, oplyser en forståeligt nok meget tilfreds

Efter foredraget havde arrangørerne, som ud over Rikke var Jette og Jan Andersson, sørget for kaffe og brød. Snakken gik på kryds og tværs til sidst på eftermiddagen.

– Vi arrangører er MEGET tilfredse med årets møde og glæder os allerede til næste år, hvor vi i øvrigt allerede søndag fik overtalt Jørn Rimer, som er ældste barn af arkitekt Arne Christensen, til at komme og berette. Vi VED, han har masser af historier i ærmet, fastslår Rikke Tornby Seidler.

Foto: Mogens Bressay.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments