Åben By med masser af aktiviteter i Tornby

Nåede man ikke arrangementet har man stadig mulighed for at give kontant støtte til indkøb af en hjertestarter til opsætning på byens mest centrale plads.

9

Det var en spøjs oplevelse at ankomme til parkeringspladsen foran Dagli’Brugsen i Tornby lørdag formiddag, hvor der kl. 10.45 ikke var usædvanligt mange mennesker, men nærmest som ved et trylleslag var pladsen præcis kl. 11.00 nærmest stuvende fuld af lokale borgere, der som en selvfølge bakkede op om arrangementet med Åben By.

Der kom hurtigt gang i alle de på forhånd annoncerede aktiviteter lige fra rollespil og guldgraveri for børnene til bjesksmagning, øludskænkning, hotdogs og grillet krondyr, samt snobrødsbagning hos spejderne. FlaskePostens udsendte fik desuden erhvervet sig et kort til køb af brændstof til bilen hos OK, hvorved vi nu ved tankning af diesel i hele landet støtter Tornby Idrætsforening.

Der blev også på pladsen samlet ind til en ny hjertestarter, som skal sættes op ved Dagli’Brugsen, der ligger helt centralt i Tornby. Var man ikke til stede i dag eller nåede det bare ikke, kan man indbetale sit bidrag til Spar Nord med kontonummer 9001-4583179912. Når den er sat op, vil man desuden få mulighed for at deltage i et kursus, hvor man instrueres i brugen af apparatet. Nok en god sag.

Tidligere artikel om arrangementet: Sammenholdet er den helt store styrke i Tornby

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments