QTennis ønsker at tage ansvar ved at samle og fremme tennissporten for alle kvinder i hele Danmark, hvilket i weekenden også kom til udtryk hos BTI Tennis i Tversted.
– Vi udvikler og sikre udbredelsen af tennisspillet ved at være nærværende og synlige gennem målrettet kommunikation og aktiviteter målrettet kvinder med passion for tennis, fastslår træner Lotte Gundtoft.
QTennis søger således at udvikle og skabe overblik over tennisaktiviteter til kvinder lige fra tennisstævner til turneringer og træningsmuligheder samt sociale events og meget mere.
Fakta om Lotte Gundtoft
Lotte startede sin prof.trænerkarriere med 2 år, som hovedsansvarlig for KB s tennisskoler, samt talentudviklingen af pigespillere. Hun har været cheftræner i Kolding, klubudviklingstræner i Århus 1900, cheftræner i TCO og nu er hun ansat som træner og koordinator i 1900 Tennis. Lotte er specialist i klubudvikling.
Som spiller har Lotte vundet UM i single i U12 og U18, samt vundet et utal af medaljer i double og mix. Har været fast på juniorlandhold i alle sine junior år. Lotte har vundet DM-hold guld med KB 2 gange. Højeste ITF U18 ranking var nr. 113. LG valgte prof. trænerkarriere i stedet for spillerkarriere.
Lotte er uddannet lærer med bla. liniefag i idræt i 1997, samme år blev hun også uddannet diplomtræner, og har deltaget i utallige efteruddannelseskurser.