Hyldest til U19 hos Team Horne/Hirtshals

Det er træner Jesper Ladefoged Andersen, der sender en stor tak til spillerne, som i deres række blev de 4. bedste i Jylland.

12
Foto: Arkiv.

Forårssæsonen er ovre, hvilket af gode grunde har fået træner Jesper Ladefoged Andersen, der selv spiller på førsteholdet i Serie 1 hos Hirtshals Boldklub, til at sende en stor tak til sine spillere på U19 hos Team Horne/Hirtshals.

– Jeg vil gerne sige tusind tak for en helt igennem fantastisk sæson. Vi endte mellem de 4 bedste i Jylland i vores række. Det skal I være stolte over. Det er jeg i hvert fald. Det har været en fantastisk oplevelse at komme så langt, ubesejret i rækken og kun et nederlag i semifinale, noterer Jesper Ladefoged Andersen.

– Det er noget, jeg ikke havde forestillet mig, inden sæsonen startede, men I har været helt igennem fantastiske. Vi holder sommerferie nu, så der sker ikke noget før uge 28, hvor vi får noget træning inden Dana Cup. Duk derfor op, hvis du vil med til Dana Cup, så vi kan slutte af med en god turnering, inden nogle af jer bliver for gamle og skal videre, tilføjer Jesper Ladefoged Andersen.

Fra den lokale netavis vil vi gerne tilslutte os denne hyldest og ønske stort tillykke samt rigtig god vind fremover til drengene på U19 hos Team Horne/Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments