Træningen er for første gang mandag til fredag, alle dage fra kl 9.00 til 15.00, når BTI på mandag sparker gang i Fodboldskolen 2017. Der vil være trænere til stede hver dag fra kl 8.30 til kl 15.20.
– Skolen er med fuld forplejning, hvilket betyder, at der i formiddagspausen er frugt, i frokostpausen er der sandwich, som spillerne selv bestemmer indhold til, mens der i eftermiddagspausen igen er frugt, fortæller Kenneth Mejlvang fra BTI.
– For ikke at gå sukkerkolde, vil vi også gerne kunne servere kage. Og der har vi brug for hjælp fra forældrene. Vi håber og tror på, at vi med fælles hjælp kan have 5 bradepander hver dag, lyder det opmundtrende fra Kenneth Mejlvang.
Hver spiller skal have følgende med:
– fodboldtøj tilpasset vejr
– krav at der trænes med benskinner
– drikkedunk med navn
– ekstra sæt fodboldtøj, husk navn i tøjet
Skolen har fortsat vokseværk og har i år fået tilmeldt 83 piger og drenge i de tre årgange 2006, 2007 & 2008 samt nogle af BTIs egne årgang 2009.
– Trænerkabalen er også på plads, så vi ser meget frem til mandag morgen, slutter Kenneth Mejlvang.
Foto: Anne-Dorthe Mejlvang.