Forvaltning anbefaler nej til projektørlys fra Hotel Hirtshals

Hjørring Kommunes direktion anbefaler at afvise dispensation til, at Hotel Hirtshals lejlighedsvis tænder for to projektørlys, der skal lyse over området ved Hirtshals Havn.

19
Hotel Hirtshals. Foto: Arkiv.

Teknik- og Miljøudvalget skal på mødet den 21. juni tage stilling til, om der skal meddeles dispensation til Hotel Hirtshals, som har ansøgt Hjørring Kommune om tilladelse til lejlighedsvis at tænde for to projektørlys, der skal lyse over området ved Hirtshals Havn.

Sagsfremstilling

Hotel Hirtshals søger om lejlighedsvis at tænde for to projektørlys, der lyser ud over området ved Hirtshals Havn.

Ejerne synes, at der skal gøres mere for at gø-re opmærksom på Hirtshals, og at alt for få mennesker besøger byen. Projektørlys fra hotellet kan være ejernes bidrag til at gøre opmærksom på Hirtshals.

Ved ansøgning omfatter lejlighedsvis belysning ca. 12 gange om året i aftentimerne, hvilket antages at være ca. kl. 19 – 22. Baggrunden for ansøgningen er, at omtalte lys har været tændt, og der blev klaget over lyset af Danmarks Naturfredningsforening og borgere på Stenbjerg i Hirtshals.

Administrationen gav i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser varsel og påbud om at slukke lyset, hvorefter afgørelsen blev påklaget. Klager fik ikke medhold, og lyset er derfor ulovligt.

Der kan dispenseres fra lokalplanen til, at der lejlighedsvis kan være projektørlys.

Projektørlys

Der findes forskellige typer lys:

Det funktionelle lys, der skaber tryghed og sikkerhed. Festlys, der er tændt i korte tidsrum for at markere en speciel begivenhed, som f.eks. juleudsmykning og jubilæer.

Effektlys, der anvendes til reklameformål og fremhævelse af særlige ”karakteristika” som kirker, palæer m.v. i byer og det åbne land.

Det ansøgte må betegnes som effektlys, der virker som reklame for hotellet og arrangementerne på hotellet.

Projektørlyset har ikke almen interesse. Lyset, som har været udsendt fra hotellet, kan beskrives som 2 lyskegler, der konstant bevæger sig i cirkler mod nattehimlen. Skønsmæssigt vurderes lyset at række 1-2 km (opleves som uendeligt) ud i nattehimlen.

Det beskrives som et meget kraftigt lys, og det er oplyst, at det kan ses fra Bjergby.

Lovgivningen

Lovgivningen er ikke specielt detaljeret omkring projektørlys. Efter byggelovens § 6D er fastlagt:

Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter Byggeloven, afhængig af om bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt. Efter Naturbeskyttelsesloven (§ 21) kan man regulere denne form for oplysning. Dette fremgik også af tidligere Kommuneplan 2013, retningslinje 16.5 ” Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land.”

Det er ud fra et naturmæssigt synspunkt et ønske, at vi fortsat søger at sikre os mod at skabe yderligere lysforurening. I stedet burde mørket vendes til at være en attraktion i forhold til en omverden, hvor lysforurening er hverdag.

Det skal noteres, at ”det åbne land” ikke drejer sig om, om området er beliggende i landzone, byzone eller sommerhusområde. Det afgørende er, om lysene er placeret, som om de var placeret i det åbne land og har en dominerende karakter eller er synlige over lange afstande.

Aalborg og Frederikshavn

I Aalborg og Frederikshavn kender man ikke til tilsvarende eksempler på, at virksomheder har ønsket projektørlys. I Aalborg har man eksempler på, at der er blevet klaget over skarpt lys fra idrætsanlæg, hvorefter administrationen med Byggeloven har krævet lyset justeret.

Vurdering af belysningen

Det skal bemærkes, at lejlighedsvis belysning 12 gange om året umiddelbart kan synes at være begrænset, og det kan være underordnet betydning at meddele tilladelse hertil, fordi der er tale om en begrænset periode.

Selv om der er tale om lejlighedsvis belysning, tjener belysningen alene det formål at gøre opmærksom på Hirtshals Hotel som virksomhed, hvor det søges om belysning ved særlige arrangementer på Hotel Hirtshals/Hirtshals Kro. Belysningen har således ikke nogen almen interesse. Det vurderes, at projektørlys ikke udgør en god reklame for Hirtshals, modsat ansøgers begrundelse for projektørlyset.

Desuden er ansøgningen principiel, og det kan meget vel resultere i tilsvarende ansøgninger om lyskast fra andre, og det kan betyde, at mange flere ønsker at opsætte projektørlys.

Administrationen anbefaler,

at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation.

Lovgrundlag

Planloven §§ 19-20.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller,

 at Teknik- og Miljøudvalget meddeler afslag på ansøgning om dispensation til at tænde for projektørlys.


Kilde: Hjørring Kommune.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
jens holm
7 år siden

Hellere lys på 2 strippere på toppen i godt lys og 1 af hver.