Mandskabet fra Tornby Bjergelav er trods nederlag med den tunge og store fladbåd ved godt mod efter pinsens sejladser ved Small Ship Race i Hirtshals.
Efter lidt spas på grund af nederlaget ved Small Ship Race fandt alle smilene frem hos Tornby Bjergelav.
– Ganske få sekunder afgjorde dysten. Tornbys fladbåd er tung og tung at få i gang. På korte distancer som den i Hirtshals Havn, er bådens vægt et handicap, fortæller Kjeld Arildsen.
– Når der skal ros på en sømil ved den rigtige kapsejlads i Tornby, så er der gode odds til os, som skal udnytte bådens fremdrift med rolige og lange åretag, tilføjer Kjeld Arildsen.
FlaskePosten ser ligeledes frem til strandfesten den 14. og 15. juli. Lørdag er der kapsejlads samt mad og musik. Her er det lokale mandskab med den tunge fladbåd på hjemmebane ved Tornby Strand.