Trænerne Anders Engen, Michael Pedersen og Kenneth Mejlvang, som har det overordnede ansvar for de tre årgange, har efter Pinsens Hinnerup Cup 2017 gjort status og fortæller følgende til FlaskePosten:
Det blev en tur, hvor der selvfølgelig blev lagt vægt på det sportslige, men i ligeså høj grad var fokus på det sociale på tværs af hold og køn. Efter masser af fællessang i bussen på vej var alle klar til indkvartering og indmarch.
U10 pigerne var kommet i en gruppe på fire hold. Modstanderne var Vodskov IF 1 og 2 samt Søften GF. Pigerne endte som nr. 3 i gruppen og skulle derfor ud i bronzekamp mod gruppens nr. 4, som blev Søften GF, hvem vi vandt 3-0 over i gruppekampen. Pigerne ville have medaljer, og de kæmpede bravt for sejren, men bolden ville ikke ind. Det lykkedes dog sidst i kampen, og pigerne fik fortjent deres pokaler for en flot 3. plads.
I u9 pigerækken var der tilmeldt 5 hold. Igen 2 gange Vodskov, Søften og hjemmeholdet Hinnerup. Pigerne spillede fantastisk og vandt alle kampene, 12 point og en målscore på 18-1, og dermed var titlen Vinder af Hinnerup Cup 2017 hjemme.
Lørdag spillede vi 3 kampe med 3 sejre, og pigerne var for første gang i 3 år kommet i A. slutspillet, hvilket er virkeligt flot. Så det var nogle trætte spillere, vi tog med i badeland, så de kunne slappe af uden fodbold, men med masser af hygge. Vi kørte telefonfri lørdag, hvilket var en succes, hvor sammenholdet virkelig kunne ses; alle hjalp alle og ingen blev glemt, super flot.
Søndag skulle vi tidligt op kl. 7.30 til morgenmad, fordi dagens første kamp var kl. 9.00. Vi var nok ikke helt vågne, for vi tabte desværre 3-1. Men til anden kamp var vi klar igen, trods lidt småskader. Vi kæmpede os tilbage og vandt 1-0, og alt i puljen var åbent igen med 4 hold med 3 point, så sidste kamp blev afgørende; en sejr lig med førsteplads, et nederlag og sidst. Men som allerede tidligere fortalt tabte vi med 2-0. Vi kæmpede dog det bedste, vi havde lært og med de sidste resurser, men det hjalp ikke denne gang. Men pyt, vi spillede mange gode kampe og gjorde, hvad vi kunne. En super indsats af alle.
U11 drenge med 12 spillere var lørdag klar til det indledende gruppespil, hvor 4 hold ventede. Efter at have tabt første kamp, fik spillerne gang i spillet og med god gejst vandt de to og spillede 1 uafgjort, hvilket gjorde, at vi flot og fortjent blev nr. 2 i gruppen og klar til B-slutspillet søndag.
I B-slutspillet ventede Hinnerup og Århus Fremad to gange, inden vinderen af slutspillet kunne findes. Vi tabte begge kampe til Hinnerup med 2-0, mens vi i første kamp spillede rigtig flot mod Århus Fremad og vinder 4-1. I sidste kamp mod Århus Fremad var drengene klar, og vi kunne mærke, at de ville have 2. pladsen. Med god opbakning fra de andre hold kæmpede drengene sig til en 2-1 sejr. Dermed kunne drengene meget fortjent få medalje om halsen samt sportstaske med hjem, og samlet nr. 5 af 14 deltagende hold.
U10 drengene havde to hold med. Hold 2 spillede i indledende kampe to tætte kampe. Først 2-2 mod et Aalborg hold, som senere blev samlet nr. 3 og et knebent nederlag på 1-0. Vi endte i C-slutspillet, hvor vi desværre tabte 3 kampe. Men holdet skal have stor ros for aldrig give op og tage kampene med et smil.
Hold 1 spillede i deres indledende gruppespil 3 kampe og med 3 sejre over Bjerringbro, Hinnerup og Randers KFUM var de klar til A-slutspil. Der ventede KB81 Aalborg og Eastside Viborg to gange. To sikre sejre over KB81 og to nederlag til vinderholdet fra Viborg. Især i de to kampe mod Eastside Viborg spillede holdet flot fodbold, men modstanderen var lige det dygtigere. Men en flot 2. plads i A-slutspillet.
U9 drengene havde også to hold med i turneringen. Hold 2 tabte deres to indledende kampe og endte i C-slutspillet. Der ventede tre kampe for at finde ud af, hvem der skulle i C-finalen, og vores drenge vandt puljen og var dermed klar. I finalen ventede Hinnerup, og vi vinder flot kampen 3-1 og dermed pokal med hjem til klubben.
For holdet u9 drenge 1 var der store forventninger. I det indledende gruppespil vinder holdet første kamp, men taber til se senere vindere. Det gjorde, at vi skulle i B-slutspillet. Der blev det til 2 sejre og 1 nederlag, som gjorde, at vi var klar til finalen. Der vinder vi 2-0 over Albertslund og dermed også pokal med hjem til klubben.
Det var det sportslige. Socialt var resultatet endnu bedre. Der blev på kryds og tværs af holdene hygget og meget af fritiden dernede, blev brugt på at heppe på de andre BTI Hold. Når et hold sejrede, var det alle hold der jublede. Desuden blev der lørdag aften danset på diskotek og lørdag/søndag badet i badeland.
Alt i alt en eventyrlig weekend at være med til.