Elizabeth fortsætter i målet hos Vendsyssel Håndbold

Elizabeth Nørgaard har valgt at fortsætte med at vogte målet i Vendsyssel Håndbold og tager dermed fat på sin 3. sæson i klubben.

27

– Vi er rigtig glade for Elizabeths beslutning, for hun viste i sidste sæson et højt niveau og stod en rigtig god sæson, som helt klart har gjort hende attraktiv for andre klubber. Hun valgte at fortsætte og vi ser frem til det fortsat gode samarbejde med Elizabeth, siger direktør Jan Hansen.

Elizabeth er en af de piger som stiller store krav til sine medspillere og omgivelser, det er med til at højne træningsniveauet i det daglige og dermed er hun med til at alle giver sig maksimalt.

Elizabeth udtaler:

Jeg ser frem til at fortsætte i Vendsyssel, som er en klub hvor der hele tiden er fart over feltet, både på og uden for banen. Jeg glæder mig til min 3. Sæson i klubben og de nye sportslige forandringer.

Jeg har nu haft muligheden for, at snakke med de nye trænere og se hvordan tingene fungerer i daglig træning samt den struktur og kommunikation der er. Det jeg har set, har gjort det nemmere at tage valget om at blive i Vendsyssel og jeg ser frem til en spændende sæson.

Foto: Finn Jessen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments