
Når Hirtshals Boldklub får hjælp til arrangementer eller på anden vis støttes, sker det meget ofte med spydspidsen og ildsjælen Jan Knudsen i front for Boldklubbens Venner.
Derfor vil flere medlemmer af sidstnævnte sammenslutning meget gerne sende Jan Knudsen en stor tak for det enorme engagement og arbejde, som den lokale ildsjæl lægger for dagen i og omkring Hirtshals.
Det være hermed meget passende gjort på en smuk Kristi Himmelfartsdag, hvor Boldklubbens Venner sammen med netop Jan Knudsen pakker teltet ned på Den Grønne Plads.
Hatteløft for Jan Knudsen derfor også fra os på FlaskePosten!





















































