Hærværk før indvielse af Det Grønne Hjørne

Forud for indvielsen torsdag af Det Grønne Hjørne har hærværk og affald givet grå hår på flere hoveder i Horne.

11

Igennem nogen tid har der blandt andet været grafitti, afbrækkede brædder, en ødelagt låge og smadrede flasker på Det Grønne Hjørne i Horne.

– Vi fra beboerforeningen er bekymrede for det liv, der opstår om aftenen og natten. Hjørnet må bestemt ikke være til gene for naboerne, noterer blandt andet Kristian Andersen fra Horne Beboerforening.

Derfor har Horne Beboerforening taget initiativ til, at der ved indvielsen torsdag bliver opstillet et Speakers Corner kl. 11.00 i Bålhytten. Tanken er at få debat og måske lægge kimen til et videre arbejde, der kan forhindre hærværket og bidrage til, at der passes på Det Grønne Hjørne.

Horne Beboerforening har også sørget for gratis til den helt store festdag, der altså starter kl. 9.30 torsdag den 25. maj på Det Grønne Hjørne.

Foto: Hans Wendelboe Bøcher.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments