Vuggestueafdelingen i Børnehuset Tornby udvides med i alt 160 m² i form af grupperum, toilet, krybbe- og depotrum samt en overdækning, jf. kortudsnit nedenfor.
Tilbygningerne opføres i samme materiale som de eksisterende bygninger (røde facadesten ved vuggestueafdelingen og sorte facadeplader ved krybbe- og depotrum)
Begrundelse for afgørelsen Landzonebestemmelserne har til hovedformål at hindre spredt og tilfældigt byggeri i det åbne land, samt at sikre de naturmæssige samt de landskabelige værdier.
Børnehuset Tornby er beliggende midt i byen Tornby, omgivet af idrætshal, skole samt enfamiliehuse. En kommuneplanramme fastlægger anvendelsen af området til offentlige formål med undervisning og institutioner mv.
Det vurderes, at det ansøgte ikke får nogen væsentlig betydning – i forhold til de hensyn der skal varetages med landzonebestemmelserne. Dette begrundes med, at tilbygningen opføres som en forlængelse af de eksisterende bygninger, mod legepladsen som i forvejen anvendes af børnehaven. Udbygningen vurderes således ikke at påvirke omgivelserne væsentligt.
Kommunen har ikke foretaget nabo-orientering i anledning af ansøgningen, idet det ansøgte skønnes at være af underordnet betydning for naboerne.
Enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen samt en række foreninger og organisationer m.v., vil kunne klage over kommunens afgørelse. En rettidig klage har opsættende virkning.
Det betyder, at dét, der er tilladt eller påbudt i afgørelsen, ikke må udføres, før klagemyndighedens afgørelse foreligger. Klagemyndigheden kan dog bestemme andet. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene.
Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Kilde: Hjørring Kommune