Fredag den 19. maj drager alle interesserede ud i det skønne forår med Tornby Sogn. Man mødes kl. 16.30 ved Sognegården.
Herfra laves der fælleskørsel ud i Tornby Klitplantage. Der bliver forskellige stop undervejs, idet man blandt andet skal besøge Prædikestolen på Kirkens Jorde og spise sammen. Pris for aftensmad er en rund 20’er. Medbring selv drikkevarer og service.
Tilmelding senest den 17. maj til Ulla Hegelund på mobil/sms – 60 53 00 11.