Kortslutning skyld i branden på Bindslev Hotel

Branden på Bindslev Hotel er opklaret, idet den opstod på grund af en kortslutning i en udsugningsmotor i køkkenet.

27

Omkring klokken kvart i syv søndag morgen modtog Nordjyllands Beredskab en melding om brand på Bindslev Hotel i Bindslev ved Hjørring.

En lokal cyklist var ude for at cykle en tur og opdagede helt tilfældigt flammerne på hotellet, hvorefter han fik alarmeret brandvæsnet.

Branden fik fat i en mellembygning, som hotellet deler med nabohuset, hvor den brændte gennem taget.

Nu meddeler Nordjyllands Politi, at man anser branden for opklaret.

– Vi har en klar formodning om, at der er tale om en kortslutning i en motor i et udsugningsanlæg i køkkenet. Der er opstået brand i noget plastik, og det har så bredt sig, fortæller politikommissær Lars Jensen hos politiet i Hjørring, der samtidig glæder sig over, at søndagens planlagte konfirmationsfest på stedet ikke blev påvirket af branden.

Politiet anser nu efterforskningen for afslutningen.

Foto: Per Frank Paulsen.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments