Flere end 100 køretøjer kommer til Sindal Veterantræf

Det traditionsrige Sindal Veterantræf afholdes den 11. juni 2017.

45

Der har nu gennem 17 år været afholdt veterantræf i Sindal. Antallet af deltagende køretøjer har gennem alle årene ligget fast på et antal over 100 køretøjer og træffet er derfor nok det største der afholdes i Nordjylland.

– Vi lægger vægt på at der er bredde i de køretøjer der bliver vist frem, så der er noget for en hver form for publikum. Derfor finder du både biler, lastbiler, motorcykler, knallerter, traktorer og langbrugsmaskiner på træffet, lyder det fra arrangørerne af Sindal Veterantræf.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Sindal Udviklingscenter, der er en sammenslutning for handel, erhverv og turisme i den gamle Sindal Kommune.

Formålet med træffet er at deltagerne skal have en hyggelig dag sammen med ligesindede og publikum skal få nogle gode oplevelser, når de ser på de gamle køretøjer.

Link til træffets flotte hjemmeside med meget mere info: Sindal Veterantræf

Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
bruno sørensen
7 år siden

Puch Klubben Bindslev vil også være der med deres knallerter, for at reklamere for Bindslev Veteran Knallert Træfd.16-17 juni.