Engang imellem er man rigtig heldig, når tilfældet eller skæbnens gunst tilskikker en noget, som man ikke lige havde set komme, hvilket var tilfældet, da Erik Toustrup forærdede nærværende skribent en flaske Skagen Odde Vin.
Hvorfor den lokale vinkyper har valgt det navn, vides ikke, men vinen er altså dyrket og lavet i Tversted. Den gode flaske, som her skal nævnes, er en rosé med 11 % og lavet på druen Rondo. Vinen er let sødmefyldt og med en frisk snert af solmoden frugt.
Den blev smagt lørdag eftermiddag i gårdhavens sol og fortjener virkelig at blive nydt!