Vinterbadning er en grejsport for Dorte Lyager

Issvømmer og vinterbader Dorte Lyager giver gode råd til at pakke grej til vinterbadning og til at få varmen efter en fortsat her sidst i april kold dukkert på Husmoderstranden.

54

Dorte Lyager er både til den ekstreme issvømning og den mere udbredte vinterbadning, som hun blandt andet dyrker sammen med De kolde piger & drenge i Hirtshals.

Desuden har hun som foredragholder og blogskribent efterhånden fået lokket rigtig mange nye vinterbadere i gang, hvilket angiveligt er sjovt, fordi ingen angiveligt bagefter har sagt, at det ikke var noget for dem og aldrig igen.

– Skulle der være en, der engang ikke bryder sig om det, så er det også helt okay. Men I skulle alle forære jer selv det halvanden minut en gang i jeres lange liv, som min veninde Merete siger, for det er en gave for livet at være i stand til at booste endorfiner, dopamin og noradrenalin 250 til 500 procent i løbet af så kort tid, siger Dorte Lyager, der som allerede antydet har sin egen blog ved navn Genigal.

Til gengæld dukker et spørgsmål altid op forud for den første vinterbadning. Hvad skal man have med? Så her følger en liste over grej. Vinterbadning er nemlig, forlyder det med et lunt glimt i øjet, lidt af en grejsport, selv om man ifølge Dorte Lyager strengt taget kan nøjes med sin bare rumpe og et håndklæde, men der er alligevel en hel del ting, der gør oplevelsen så meget bedre:

  • Badetøj indenunder (hvis ikke du bader uden).
  • Jogginbukser, løs trøje og jakke (eller bare din morgenkåbe, hue osv).
  • Sko/støvler, der er lige til at tage på fødderne.
  • Håndklæde til at stå på (evt. klip et stykke af et gammelt liggeunderlag eller tag en filtet måtte/badeværelsesmåtte/lammeskind).
  • Badehåndklæde til at have om dig.
  • En af de der store farvede plastspande fra Jysk/Ikea/Bilka, eller hvor man nu ellers kan få dem.
  • En 5 liters dunk med varmt vand.
  • Termokande med kaffe – glem aldrig kaffen!

– Hvad er så det der med spand og vand? Ohhh jo….det kalder vi en “Hirtshals-sauna”. Nu har vi godt nok fået en rigtig sauna, men vi fortsætter med vores Hirtshals-versioner inden turen i den rigtige, forklarer Dorte Lyager.

Efter badet er det ifølge den garvede vinterbader simpelthen fantastisk at hælde vand i spanden og så stå med fødderne i varmt vand, mens man tørrer. Kikke ud over havet. Mærke blæsten på huden.

– Det er skønt. Det er vidunderligt. Det er livet, fastslår Dorte Lyager.

Foto: Dorte Lyager.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments