
Af Jørgen Kiel
Lokalbladet VI-TO
Jeg giver Stafetten til dig Bente, fordi du har været med til, i mindst 25 år, at bidrage til livet i vores område. Vi er altid blevet taget godt imod og har fået et smil. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig, som jeg gjorde i en overgang, og vi skal sikkert se dig være bestyrer i mange år endnu. Mange har skrevet om Brugsen og lidt om Bente, men du har nu chancen for at skrive noget som du har lyst til at indvie os i.
Bente har taget stafetten op. Bente kommer fra Klim, men har også boet på Læsø. Boede i Ålborg og havde base der. Gik på kurser gjorde sig klogere, samtidig med at hun arbejdede i OBS. Det var rart at bo i Aalborg. Det var centralt i en periode med flere jobskifter og usikkerheden om hvor Bente ville være fremover. Bente blev udlært i Skagen 1983 og begyndte i 1991 i Tornby Brugsforening.
Vidste slet ikke at hun skulle være i Tornby
Jeg startede i Tornby, og havde ikke nogen ide om at jeg skulle blive. Forventningen da jeg startede var, at efter få år vil jeg søge ned i landet igen.
Jeg fandt ud af at jeg var kommet til en engageret bestyrelse, der troede på at der skulle være en Brugs i Tornby og at den skulle udvikle sig – vi skulle bare lige tjene nogle penge først.
Jeg var kommet til en god forening. Der skulle tjenes penge. Har været med til at flytte og ændre fokus i forhold til at kunderne og personalet er de vigtigste. Det er dem der skaber foreningen og forretningen.
Der er fokus på butikken, den kunde der kommer ind i butikken og personalet. Uden dem ingen Brugs.
De første år
Kører de første 7 år til Tornby fra Ålborg området. Flytter så til Tornbys opland. Det var en super beslutning. Her er natur, motorvej og tog. Jeg trives bedst i et lokal samfund.
Jeg har altid vidst at jeg skulle arbejde med Brugsen.
Hvad driver mig i hverdagen? Glæden ved at vi i dag har en tidsvarende dagligvarebutik i et lokal samfund, der er i udvikling og så troen på, at vi kan hæve omsætningen, hvis vi hele tiden tilpasser vores rolle i byen.
Mit ønske er at alle i Tornby ved, at vi er en Brugsforening og hvad det betyder for byen. Lige nu ser jeg det som en af mine største opgaver at få det formidlet ud til alle.
Alle skal vide hvor unikt det er at have en forening, at handle i og hvilke dynamo det kan være i et samfund, hvor vi er beviste om butikkens overskud bliver i byen.
Det lønner sig at være en aktiv del af Tornby. Det er en masse personaler, som har lært noget og bidraget med mange gode timer og oplevelser. Det er fantastisk at lægge rammerne og hjælpe dem igennem til et godt liv.
Det som er så fantastisk er, at det er en forening. Der en masse muligheder og forpligtigelser. Der skal drives en virksomhed, men der er også det, at de har en rolle at spille i lokalområdet. Det er helt unikt dansk at drive en medlemsejet virksomhed.
Arbejdsglæde er nogle vigtige størrelser, der er andet i livet end Brugsen, der skal tjenes penge, men det skal også være rart at komme på arbejde.
Har adopteret tre børn fra Ecuador på 2,3 og 4 år – der er efterhånden teenagere i ordets bedste forstand. En super ting at være forældre og lære noget om mennesker.
Fremtiden for Bente
Noget af det som er jeg er glad for er, at jeg har selv været med til at drive udviklingen og det skal rive i mig, når jeg er på arbejde og jeg er parat til at følge med. Vil gerne udfordres.
Har været med til at omstille forretningen i tråd med udviklingen i andre butikker.
Som vores samtale former sig er Bente kommet for at blive. Jeg tror ikke hun keder sig en eneste dag, men er glad for hver dag at møde kunder og personale i den lokale Brugsforening, som har butikken Dagli’Brugsen, lyder det fra Bente Meibom
Stafetten er sendt videre
Næste nummer håber jeg at stafetten igen er på banen. Bente har givet mig et hint om hvor den skal hen og det får vi så at se, slutter Jørgen Kiel.
Kilde: Lokalbladet VI-TO
Foto: Arkiv.