Kutter med brand i maskinrummet sejlet til Hirtshals

Kutter med brand, der blev holdt i skak i maskinrummet, er blevet sejlet ind til havnen i Hirtshals.

18

I to timer forsøgte to mand om bord på en kutter at slukke en brand i maskinrummet, mens de befandt sig midt ude på havet.

Det var i kutteren RS200 fra Bønnerup på Djursland, at branden opstod. Ilden ulmede helt bagest i maskinrummet i bunden, hvor selv beredskabet havde svært ved at komme til. Men det lykkedes dog de to mænd alene at holde branden nede i to timer indtil de nåede i havn.

– Branden er opstået i maskinrummet i inderklædningen, og det er ikke lige til at komme til med vand dernede, siger Jesper Ludvigsen, der er indsatsleder hos Nordjyllands beredskab i Hjørring.

Nordjyllands beredskab var omkring kl. 16 stadigvæk i gang med efterslukningen af kutteren RS200 på Hirtshals Havn.

Foto: Per Frank Paulsen.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments