U14 A drengene fra Tornby IF er Kredsmestre

Søndag sikrede U14 A drengene fra Tornby IF Håndbold sig med to sejre Kredsmesterskabet.

20

U14 A vandt søndag deres to kampe til Kreds Cup mod Rebild og Aalborg KFUM. Dermed kan drengene på U14 A kalde sig Kredsmestre, hvilket i den grad også glæder både holdleder Casper Stig Jacobsen og træner Frederik Rams, der selv spiller i Jyllandsserien.

– Drengene spillede et par gode kampe og vandt fortjent begge. Dermed ser vi forhåbentlig nogle af drengene som de kommende førsteholdsspillere i Tornby. Talenterne og viljen er der i hvert fald blandt nogle stykker, fastslår Frederik Rams.

Tornby IF Håndbold satser desuden til næste år på at have et U16 hold og to U14 hold som i år, hvoraf førsteholdet formentlig skal prøves af i U14 2. Division, som Frederik Rams skal træne sammen med Nico Bruun & Tenna Hvarregaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments