Banebrydende linje med e-sport på Sindal Skole

Virksomheder har fået øjnene op for e-sport som et middel til at tiltrække unge brugere, men med helt i front er også Sindal Skole.

41

Som den første folkeskole i Hjørring Kommune tilbydes der fra august næste år en linje med e-sport på Sindal Skole.

E-sport er en forkortelse for elektronisk sport, idet deltagerne konkurrerer i forskellige computerspil, men disciplinen kræver meget mere end blot det at sidde foran en skærm, da en toptrimmet fysisk form er vigtig for at kunne koncentrere sig om de hurtige spil.

Den nye linje med e-sports-linje er den fjerde mulige for elever i udskolingen og er tillige åben for elever udefra. De andre er idræt, broadway med musik og drama samt den naturfaglige linje.

Et stort nordjysk samarbejde om e-sport så desuden mandag dagens lys. AaB eSport er nemlig gået sammen med BusinessAalborg om spilfestivalen Game Scope, der til sommer afholdes i Aalborg.

Der er med andre ord ingen som helst tvivl om, at ledelse og lærere har haft fingeren på tiden puls med den nye linje på Sindal Skole.

Fakta om e-sport

Game Scope er en gratis festival, der afholdes 17.-19. august 2017 i Nordkraft i Aalborg.

Besøgende kan udforske spil og nye teknologier på mange forskellige platforme. I 2016 deltog over 4000 besøgende og 24 udstillende spiludviklere. Som samarbejdspartner til Game Scopes eSports-arrangement kan virksomheder lægge navn til de afholdte turneringer og opnå eksponering i forbindelse med festivalen.

Populariteten af eSports er på det seneste eksploderet i Danmark og i udlandet. I januar snuppede det danske eSport-hold Astralis sejren i ELeague Major-finalen i USA.

Det er en turnering, der svarer til verdensmesterskabet i det taktiske skydespil CounterStrike, og har en præmiesum på 3,5 millioner kroner.

Foto: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments