
I veteran 50 skulle B75 møde Amager og Herlev, og de havde brug for 3 point for at kunne vinde de Danske Mesterskaber. Holdet bestod af Michael Lauritsen, Peter Bruun og John Sabalic, og i første kamp skulle de møde Amager 2.
– De startede godt ud med, at John og Peter vinder doublen 3-0. Efter doublen vandt Peter 3, John 2 og Michael tabte sine 2 kampe efter at have været i femte og sidste sæt i den første af hans to kampe. Kampen endte 6-2 til B75, fortæller Nicklas Bjerregaard.
– Anden og sidste kamp var mod Herlev 1, og B75 havde kun brug for en uafgjort for at vinde DM for veteran 50. Peter og John vinder deres double 3-1, og så vinder John 3, Peter vinder 2 og taber 1 og Michael taber to, efter han igen tabte en kamp i femte og sidste sæt. Kampen endte 6-3 til B75, så klubben vandt deres første seniormesterskab nogensinde, efter nogle fantastiske kampe og flotte præstationer fra alle spillere, fatslår Nicklas Bjerregaard.
– I veteran 60 bestod holdet af Jan Folkermann og Lars Rokkjær, og i første kamp skulle de møde Skensved. B75 var bagud 0-3 inden kampen, da de manglede en spiller. Lars og Jan vandt deres double, og Lars vandt 3 kampe og Jan vandt 2 kampe, så kampen endte 6-3 til B75, noterer Nicklas Bjerregaard.
Anden kamp var mod Ballerup, hvor B75 igen var bagud 0-3 inden kampen. De tabte deres double, men så vandt Lars og Jan en hver og tabte en hver, så kampen endte 2-6 til Ballerup. B75 spillede dog rigtig godt i begge kampe og var også tilfredse med deres resultat.

























































