Willumsen 28 år i træk på Odden

Det er en helt særlig nyerhvervelse, der kan præsenteres ved den 28. sæsonåbning på Herregården Odden.

8

Willumsen-samlingen på Herregården Odden kan åbne sin 28. sæson med præsentation af en nyerhvervelse muliggjort ved en donation.

Det er en akvarel, som Willumsen malede den 1.maj 1903 uden for Paris, mens en regnbyge var ved at trække op. En lille dreng, der vel har set til og måske forstyrret lidt, mens kunstneren arbejdede, kom med på billedet i det ene hjørne.

En norsk kunstner købte for mange år siden billedet af Michelle Bourret, som var Willumsens samleverske og muse gennem hans sidste tredive år. Det har været i norsk eje, ind til det kom på auktion i 2016.

I øvrigt fortsætter restaureringen af gæstelejligheden på Odden, der bliver klar til udlejning og B+B sidst i april. Årets første overnattende gæster har allerede reserveret plads.

Selvom Oddens kommunale tilskud er halveret i 2017, holder de åbent alle dage fra kl. 10-17 og ser frem til at modtage sommerens mange besøgende fra ind- og udland.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments