Kähler Spisesalon løb med Årets Sild 2017

Der var knivskarp konkurrence med de lækreste gastronomiske præstationer, da et yderst kompetent dommerpanel sammen med gæsterne i dag kårede Årets Sild 2017 på Nordsøen Oceanarium.

34

Der var rigtig mange gæster og masser af god stemning samt højspændt forventning, da Årets Sild 2017 denne søndag blev kåret på Nordsøen Oceanarium.

Den lokale webavis havde som favorit Restaurant Lilleheden, men feltet var som foromtalt knivskarpt, hvilket da også førte til, at vinderen blev Kähler Spisesalon.

Der skal dog ikke dryppes den mindste smule sur malurt i bjesken, da hele arrangementet var ekstremt velsmurt og samtlige sild en udsøgt fornøjelse at smage.

Ligesom Årets Bjesk var ekstremt velsmagende med en afrundet skarphed i smagsfylde, der gjorde den perfekt som følgeskab til samtlige sild i konkurrencen.


Sofie var med mor og far og viste sig bestemt ikke at være kræsen med hensyn til de gode sild. 

Dommerpanelet smagte sig igennem de otte sild, men havde forinden haft blindsmagning.

Bjesk og sild er to sider af samme sag i Hirtshals.

Gammeldaws modnede sild er selvfølgelig en central forudsætning for Årets Sild.

Lillehedens anretning var den klart smukkeste, men rakte altså ikke til Årets Sild 2017.

Det yderst kompetente panel blev præsenteret før konkurrencen gik i gang på Nordsøen.

Den forestående påske smittede også som her af på Årets Sild 2017.

Årets Bjesk havde sit helt eget bord hos Hirtshals Museum.

Vinderen af Årets Sild fra Kähler Spisesalon tog sig også flot ud på Nordsøen Oceanarium.


Ejvind Kjeldsen Jensen og hans team i gang med anretningen fra Restaurant Lilleheden.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments