Kolonnen af amerikanerbiler, der stille og roligt trillede op ad grusvejen hos Fun-Park lørdag var et fantastisk skue.
Bilerne, som ville være enhver drengedrøm værdig, parkerede på den store græsplæne, hvorefter chaufførerne og deres passagerer kunne strække benene. Under halvtaget i læ for vejrliget ved cafeen i Fun_Park kunne der så nydes en kop kaffe, inden turen gik videre.
Det er Hjørring US Car Club, der denne weekend afholder amerikanerbiltræf i Mygdal, hvor den fælles interesse bliver dyrket med grill og hygge. Selvfølgelig skulle de store biler også luftes, hvilket Fun-Parks gæster kunne nyde synet af.
Klubben, som blev startet i 2009, arrangerer og kører med i flere arrangementer om året, har før besøgt Fun-Park.
Flere informationer om Hjørring US car club, kan findes på deres hjemme side her: Hjørring US Car Club