Benzin og færøsk blod i årerne hos crosskøreren Asbjørn fra Horne

Asbjørn Bjørk Borup på 11 år er crosskører fra Horne og har netop kvalificeret sig til EM.

79

Asbjørn Bjørk Borup har i 2016 vundet mange løb og skrabet en del pokaler hjem til Horne ved Hirtshals.

Hans store succes gjorde sidste år, at han rykkede op som B-kører, der er Landets bedste række for 65cc crosskørere.

Her i vinter har Asbjørn også deltaget i flere indendørs løb samt træningsskoler. Blandt andet har han kørt Supercross i Boxen i Herning og endte som nr. 6 begge dage ud af 14 kørere.

Det er disse resultater samt placeringer, der nu gør, at han har kvalificeret sig til at køre EM i motocross eller EMX 65, som det heder. Første afdeling køres i kommende weekend i Næstved på NISSERINGEN, som deres bane heder.


Attituden er på plads før de hårde crosskørsler.

Lørdag køres der kvalifikation til det endelige løb, som køres søndag. EMX køres i 4 regioner i hele Europa. Danmark er i West/Nord gruppen, hvor der køres 5 afdelinger.

Næstved 1. og 2. april, 15. og 16. april Senkvice/Slovakiet, 20. og 21. maj Mäntyharju/Finland, 3. og 4. juni Den Dungen/Holland og sidste afdeling er 17. og 18. juni i Schwedt/Tyskland. De omkring 10 bedste fra hver region går så i den endelige finale ved EM.


Lektierne bliver klaret på vej til og fra crossløbene. 

– Vi var faktisk lidt chokerede, da vi modtog mail fra landstræneren om, at han var godkendt til at køre EM, udtaler hans forældre, som dog også har vendsysselsk beskedenhed, idet de begge nærmest i kor siger, at det er oplevelsen, der tæller i første omgang, så må de se hvordan der går.

– Det vigtigste er, at drengen synes, det er sjovt, og det gør han, tilføjer hans mor.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments