
Mandag den 27. marts inviterer Hirtshals Boldklub til standerhejsning for femmandshold, som tæller U8, U9 og U10 drenge og piger, der altså er født i 2007, 2008 og 2009. Alle nye som tidligere spillere skal være omklædte kl. 17.00, hvor Dannebrog hejses på Hirtshals Stadion.
Derefter spilles der som altid efter standerhejsningen en omgang let bold, idet der traditionen tro afsluttes i cafeteriet på Hirtshals Stadion, hvor udvalget står klar med en forfriskning til alle spillere og trænere. Ligesom der selvfølgelig vil være kaffe på kanden til de fremmødte forældre.





















































