Mogens Christensen, som er skolesekretær på Hirtshals Skole og af nogen bedre kendt som Mok, indtrådte i sidste uge i det lokale bankråd hos Spar Nord.
Samtidig bliver Mogens bestyrelsesmedlem i Hirtshals Sparekasses Gavefond.
Mogens, som gik på Ulvkærskolen og er Hirtshals-dreng, fik sin sparekasseuddannelse i Hirtshals Sparekasse, men har nu arbejdet i en længere årrække i kommunens regi.
En af opgaverne i de to fonde bliver at vælge modtagere af midler. Alene til Hirtshals området uddelte Spar Nord Fonden sidste gang midler til Tornby i Bevægelse, Hirtshals Tennisklub, B75, Eventen 10. Batteri, Det Grønne Hjørne i Horne, Sportsdykkerne, Hirtshals Musikforening, Kulturboksen i Bindslev og Naturmødet, Hirtshals Fiskefestival, hvilket samlet blev til samlet kr. 506.0000.
Derudover donerer den helt lokale fond, Hirtshals Sparekasses Gavefond, hvert år en anseelig sum til projekter i og omkring Hirtshals.
Der er altså tale om to fonde, hvis midler gør en væsentlig forskel i vores helt egen del af Hjørring Kommune.
Foto: Privat.