Elever trives og udvikles i Yxenborg

Lærer Tina Søndergaard er glad for sine elevers udvikling og læring ved Yxenborg i Tornby Klitplantage.

405

Tina Søndergaard arbejder som lærer i G3 hos Hjørring Kommune. Det er et tilbud til skønne, unge mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder.

– Vi har gennem de seneste fem år været tilknyttet Yxenborg-projektet ved Claus Gajhede i Tornby Klitplantage. Vores drenge er under oplæring som Junior Friluftsguider og lærer en masse om skoven, om at fælde træer, bygge huse og begå sig i det fri, fortæller Tina Søndergaard.

– Det er et enestående projekt. Der lægges mange kræfter i. Udover det daglige arbejde i skoven, spilles der rollespil en gang om måneden i weekender og tilbydes kurser. Det er absolut et besøg værd, fastslår Tina Søndergaard.

YXENBORG

Yxenborg tilbyder facilitering af udviklingsprocesser, både på individ- og gruppeplan.

Yxenborg er en idé, en filosofi, en pædagogik, en undervisningsform, en relationel tilgang, en arbejdsmetode og meget, meget mere.

Hele idegrundlaget for Yxenborg udspringer af levende rollespil, en fritidsaktivitet for børn og voksne. Det har resulteret i mange pædagogiske og didaktiske overvejelser, som nu ligger til grund for virksomheden.

Virksomheden Yxenborg er en organisation, der internt råder over et sundhedsfagligt, pædagogisk, didaktisk, psykoterapeutisk og håndværksmæssigt uddannet personale.

Eksternt kan Yxenborg trække på Virksomheds konsulenter, socialrådgivere, psykoterapeuter, lærere, håndværkere, kunsthåndværkere og undervisere med kompetencer inden for smedning, buebygning, keramik, håndarbejde, vævning, filtning, smykkefremstilling, billedkunst, tømrer og træ arbejde.

Nøgleord som relation, ligeværdighed, møde, dialog, anerkendelse, inklusion, undersøgelse, sansning, oplevelse, motivation og meningsfulde helheder kendetegner Yxenborgs ydelser.

Foto: Yxenborg.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments