
Er der to ting, der passer sammen, så må det være Slåbrock Trio og Old School. Så derfor har Anker Jørgensen fra Café Chick Old School i Jernbanegade i Hjørring lavet en aftale med det ellers pt meget travle band om en koncert torsdag den 6. april.
Det bliver en særdeles intim koncert i de små lokaler, hvor kun lidt over 50 gæster får chancen for at være med til begivenheden, der også omfatter en menu.
– Vi spiller af princip helst, hvor der er både menu og gode drikkevarer. Et godt måltid kommer sjældent skidt igen…. Eller hvad det nu hedder, griner Kjeld Torbjørn..
Slåbrock Trio har 18 koncerter på programmet her i første halvår af 2017 og er foreløbig gået fra succes til succes med fulde huse. Inden koncerten på Café Chick skal trioen fredag den 24. marts besøge Poulstrup Forsamlingshus.