Hirtshals Handel & Erhverv sætter kulinarisk kurs mod Naturmødet 2017

Med et møde på torsdag hos B&B by the Sea vil Hirtshals Handel & Erhverv sikre, at de lokale spisesteder og restauranter har kurs mod Naturmødet 2017.

9

Hirtshals Handel & Erhverv indkalder til mødet med spisesteder og restauranter, fordi de forventer at fra den 18. maj til den 20. maj vil være mellem 10.000 og 12.000 gæster til Naturmødet 2018. Sidste år var der 6.000, men i 2018 regner de allerede med 20.000 gæster.

Det er derfor ifølge de handlende og erhvervsdrivende meget vigtigt, at alle disse gæster kan få noget at spise. Det vil den lokale interesseorganisation gerne, at alle lokale restauranter, hoteller og spisesteder i det hele taget kan sørge for, men det kræver, at alle er parate til at tage imod så mange gæster.

Naturmødets arrangører regner med, at der bliver omkring 50 stande fordelt henad Kystvejen og neden for Trappen samt i Nørregade og masser af aktiviteter ved Husmoderstranden. Kort sagt over alt i byen.

Hirtshals skal som vært endnu en gang bevise og gøre sig fortjent til så stort et arrangement som Naturmødet. Byen skal derfor også løfte denne bespisningsopgave med alle de lokale madsteder.

Derfor holder de altså et informationsmøde torsdag den 16. marts på B&B by the Sea på Kystvejen 53 i Hirtshals. Tilmelding senest tirsdag den 14. marts til [email protected]

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments