Formand Annette Rolighed bød velkommen, hvorefter Mette Nørgaard blev valgt til dirigent, hedder det i en pressemeddelelse fra Mygdalhus.
Formanden aflagde en fyldesgørende beretning for året 2016 – den 7. sæson i Mygdalhus. Hun takkede følgende bestyrelsesmedlemmer Mayse Swensson og Anette Rønn, som at trådt ud af bestyrelsen. Ligeledes en tak til Rita Engelbrechtsen, som desværre døde i 2016. Rita har igennem mange år udstillet i Mygdalhus, og altid været til stor hjælp omkring vagter i huset. Æret være Ritas minde. Rita Engelbrechtsen har en del malerier, som stadig vil blive solgt i Mygdalhus.
Følgende bestyrelsesmedlemmer var villige til genvalg; Annette Rolighed, Lise Morsing og Solveig Jacobsen, alle tre blev genvalg. Nyvalgte til bestyrelsen blev Claus Brøndum og Lisbeth Gårdbo. Både genvalgte og nyvalgte blev bud velkommen.
Regnskabsaflæggelse ved kasserer Jeanett Fanøe. Årsregnskabet for 2016 er det bedste regnskabsår i Mygdalshus ́s historie. Det gode resultat skyldes selvfølgelig at huset har været besøgt af købelystne kunder, men også at man i huset er begyndt at køre en anden linie i forhold til reklame og markedsføring. I 2016 har markedsføringen været over facebook, som bliver styret af Jeanett. Det fik hun en stor tak for.
Mygdalhus trænger hårdt til renovering, og dette arbejde er så småt gået i gang, idet der er skiftet vinduer.
I 2016 er der blevet skrevet en del fondsansøgninger, men desværre er man ikke i mål endnu – renoveringen beløber sig til kr. 292.500.Der er givet støtte fra følgende Forsikringsselskabet Vendsyssel med kr. 10.000 Sparekassen Vendsyssel med kr. 10.000 og endelig ENV-Fonden med kr. 25.000.
Bestyrelsen konstituerer sig på det næste bestyrelsesmøde. Mygdalhus slår dørene op til påske med nye spændende udstillinger – herom senere.