
Der var et lille fald i Mosbjerg, men alle andre afdelinger er i 2016 gået markant frem for Vendsyssel Historiske Museum. Især den gamle hovedafdeling i Hjørring har noteret stor fremgang de sidste par år, men med sammenlagt 36.816 gæster bidrager Hirtshals med suverænt flest til succesen hos VHM.
Fordelt på afdelinger ser tallene således ud:
Hjørring: 27.178
Rubjerg: 10.686
Mosbjerg: 19.650
Hirtshals: 9.575
Bunkermuseum Hirtshals: 27.242
– Afdelingen i Hjørring lå i flere år nede på omkring 10.000 besøgende, så nåede vi 17.000 i 2015 og nu hele 10.000 mere i 2016. Det er en tilfredsstillende fremgang, men der er potentiale til langt mere, udtaler museumsdirektør John Rendboe.
– Både Hjørrings borgere og turister skal kunne nyde godt af denne kulturperle, lige midt i byen. Heldigvis er fremgangen i det store og hele godt fordelt på afdelingerne. Vores arbejde handler jo om selve menneskets identitet. Hvem er vi? Det har man behov for at vide, både som borger og turist, konkluderer John Rendboe.
Foto: Arkiv.






















































