Der er rigtig mange gode grunde til som virksomhed eller organisation at få en sponsoraftale med Nordsøen Oceanarium.
Med et sådan aftale kan man først og fremmest tage med på opdagelse i Nordeuropas største akvarium og få en helt unik placering og eksponering af sin virksomhed, som vi har gjort det med FlaskePosten.
Eksponeringen finder sted med firmaets logo både på sponsortavler og Nordsøens flotte hjemmeside, mens man ud over et antal adgangskort og årskort blandt andet også bliver inviteret til VIP arrangementer årligt og herunder Nordsøen Golfmatch.
Antallet og arten af arrangementer afhænger i sagens natur af sponsoratets størrelse, som hos Nordsøen rækker fra Business Club 100, som FlaskePosten har, over Sølvpartner og Guldpartner til Platinpartner og endelig Hovedsponsor.
Den nævnte Nordsøen Golfmatch 2014, som afvikles i Hirtshals Golfblub den 28. august, er for alle sponsorer med gyldigt medlemskab af DGU. Der startes med kaffe, rundstykker og en bjesk kl. 8.00, hvorefter der er gunstart kl. 9.00.
Den populære Nordsøen Golfmatch 2014 afsluttes med en lækker frokost omkring kl. 15.00 i Restaurant Nordsøen. Tilmeldingsfristen var den 4. august, men nye sponsorer kan glæde sig til andre events og en gentagelse i 2015.
Skulle man være interesseret i en af ovennævnte aftaler, kan man på en af nedenstående måder kontakte sponsorchef Per Bach Nielsen.
Mail: pbn@nordsoemail.dk
Mobil: +45 20 51 59 94