Stjerne Strik har på bare ganske kort tid udviklet sig til en særdeles alsidig butik med et stort udvalg og flot hjemmeside samt side på Facebook.
– Vi stræber efter at have et varieret sortiment, så man kan finde lidt af hvert hos os. Vi kører med kvalitetsvarer til en meget fornuftig pris. Som de eneste i Nordjylland har vi det meget lækre ægte færøske garn af mærket Snældan i 100% uld, fortæller søstrene Ann-Mari Davidsen og Ansa Mortensen.
Desuden har butikken på Jørgen Fibigersgade henover sommeren fortsat haft en strikkecafé hver tirsdag aften, som end ikke hedebølgen kunne sætte en stopper for.
I strikkecaféen hygges der med både kaffe og hjemmebagt kage, men der bliver så sandelig også strikket på livet løs. Ligesom der kan købes garn med 10 procents rabat.
Foto: Hanne Skipper