Den første mandag hver måned er der det såkaldte staldmøde i Hirtshals Rideklub på Landlyst.
Det er på disse møder, at blandt andre formand Jane Axelsen og staldmester Annika Larsen får informeret om stort og småt angående især hestenes trivsel og foder, men også praktiske opgaver som kalkning af båse og staldvagter kan være på dagsordenen.
Mandag den 4. august blev der snakket en del om det forestående stævne den 23. og 24 august på Landlyst.
Sidstnævnte ridestævne med flotte sponsorgaver vil der komme meget mere om på FlaskePosten.
Foto: Hanne Skipper