Tanker om byfornyelsen i Hirtshals

Af Carl Sverre Bodin
Medlem af Samarbejdsgruppen
for områdefornyelsen i Hirtshals
Højersgade 10
Hirtshals

Efter næsten 40 år som besøgende hos min svigerfamilie i Hirtshals-området besluttet min kone og jeg for omtrent et år siden at gå på førtidspension og flytte hertil permanent.

Vores døtre var allerede flyttet til Hirtshals og trivedes godt. Vi satte en totalrenovering og fornyelse i gang af vores bolig købt i 2011 og bygget i 1924. Vi glæder os efterhånden til vores ”nye liv” her i byen.

Samtidig kom der også en god anledning til at blive lidt bedre bekendt med, hvad der planlægges af byfornyelse gennem Hjørring Kommunes invitation til et borgermøde om dette tema i Hirtshals Idrætscenter. Her blev der fortalt, at Hirtshals nu skulle prioriteres som et satsningsprojekt på byfornyelsesområdet indenfor de økonomiske og principielle rammer, kommunen kan søge støtte til.

Om områdefornyelse: Den offentlige støtte til områdefornyelse kan medvirke til at trække en økonomisk udvikling af et problemramt byområde i gang. Kommuner kan søge om støtte til gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang.

En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Ved at inddrage de private kompetencer og midler tidligt i processen kan der ske en ansvarliggørelse af de berørte borgere, virksomheder og organisationer, der sikrer en fortsat udvikling i området – også efter at de offentlige investeringer ophører. Områdefornyelse er beskrevet i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Under dette møde blev der inviteret til at deltage i en borgersamarbejdsgruppe. Gruppen skulle give kommunens udviklingsprojekt anledning til at kommunikere godt med borgerne og indhente tilbagemeldinger og idéer. Det er demokratisk godt og vigtigt at inddrage borgerne, da netop den lokale involvering i processen omkring udviklingen af et lokalområde kan skabe den nødvendige forankring af et sådant projekt.

Som tilflytter og pensionist har det været meget lærerigt og spændende at deltage i dette. Sidst sommer sendte jeg derfor ind en række indspil med mine subjektive ”observationer, refleksioner og idéforslag”, ment som inspiration til drøftelser af forbedringsmuligheder, det hele set fra nye ”udenfra-øyne”. Indspillende var knyttet til byområdets adkomsveje og runddele, Cirkuspladsen, Den grønne plads, Jyllandsgade, Jørgen Fibigers gade, Hjørringgade, Nørregade samt idéer for at kunne skabe noget unikt som oplevelsesliv i koblingen mellem byen og vesthavnen.

Sidstnævnte viser sig imidlertid at møde en del udfordringer for at kunne realiseres på sigt. Kommunen modtog sidst år også mange andre indspil fra foreninger og organisationer, mm. Det er pt. ingen konkrete tilbagemeldinger i forhold til dette, men det kan måske forventes lidt om dette i årets videre arbejd. Kommunen benytter arkitektfirmaet Arkitema som rådgivere i sit arbejde og projektets ledelse har vært gode til at informere samarbejdsgruppen under samlingsmøder.

Dette er trolig den vigtigste satsning på byfornyelse som bliver iværksat for Hirtshals i de kommende år, med planlagt opstart av et trinvis udviklingsprogram måske allerede fra efteråret 2017.

Der byder sig nu i sandhed nye muligheder i det videre konkretiseringsarbejde, der skal færdigstilles inden sommeren 2017. Indstillingen skal fremmes som et anbefalet og detaljeret program for prioriterede byområdefornyelsessatsninger for Hirtshals med tilhørende tids- og budgetplan. I denne forbindelse skriver Hjørring kommune den 9.1.17 til Samarbejdsgruppen:

”Som aftalt på mødet i Samarbejdsgruppen den 9. november 2016 er det følgende fire indsatsområder, der arbejdes videre med i områdefornyelsen:

1. Samspil mellem by og havn
2. Indfaldsveje og wayfinding
3. Handelstrekanten
4. Kulturstrøget

Disse 4 indsatsområder skal nu kvalificeres og beskrives og i det kommende arbejdet vil der også skulle prioriteres mellem dem, bl.a. i forhold til forventede effekter og den økonomiske ramme kommunen har til rådighed. Det er styregruppens og kommuneadministrationens projektledelses vurdering, at der er behov for at danne mindre arbejdsgrupper for hvert delprojekt nu, hvor arbejdet skal fokuseres og projekterne skal færdiggøres til programmet.

Det er planlagt at der i løbet af januar/februar 2017 bliver dannet arbejdsgrupper for hvert indsatsområde. Grupperne tænkes sammensat af interesserede + udpegede medlemmer. Der skal indkaldes til møder når projektledelsen er klar med dette.

Den brede inddragelse i forbindelse med delprojekterne vil dermed fremover ske ved at Samarbejdsgruppen løbende holdes orienteret om arbejdet i arbejdsgrupperne via mails og inddrages ad hoc for at sikre forankring og sammenhæng på tværs af indsatserne. Det er intentionen, at indspil og kommentarer fra arbejdet i Samarbejdsgruppen bringes i spil i arbejdsgrupperne.”

Hvad så nu videre, medborgere i Hirtshals? Har vi så langt gennem alle møder og indspil i året 2016 oprettet det rette fokus for byfornyelsen, og er der nu en positiv fælles bevidsthed blandt Hirtshals byområdeborgere at valget af disse 4 satsningsområder er hvad der skal til for at skabe forventet byfornyelse, eller er der måske for store afgræsninger i dette?

Flot, hvis dette er tilstrækkelig som fornyende mål. Meget trist, hvis satsningerne bliver for svage i forhold til et mulig hovedmål, at sigte mod udvikling af et væsentlig bedre byområde der bliver bedst mulig tilrettelagt for fremtiden, og som vil glæde dagens beboere, som enten har boet her i lang tid eller er født her eller som gerne vil besøge eller komme her til. Mange har oplevet lykketider med fiskeriet, mange glæder sig stadig over en god erhvervsmæssig havneudvikling. Det er ikke så underligt at mange også har vendt sig til hvordan byen ser ud med dens gode og svage sider. Her er ikke mange arkitektoniske perler som i ældre danske købstæder.

Hirtshals havn og by lever i dag relativt separeret, selv om man gerne vil se det anderledes. ”Byen er til for havnen” vil nok mange sige. Måske er det også på tide at investere lidt tilbage i en restituering og byfornyelse. Havneudviklingssuccessen og trafikforøgelsen kunne måske i lidt større grad lede til en blomstrende  tilstødende leve- og beboelsesby med et meget godt byliv, med hyggelige mødesteder, cafeer, alsidig handelsnæring og servicefunktioner.

Hvad med at gøre byen og byborgerne lykkelige over kvaliteter der kan komme ud af god fonyelsesplanlægning og mere finansiel støtte til et virkelig løft af bykvaliteter. Er der virkelig nogen der kan se at byens udseende har forbedret sig særlig i de sidste halvtreds år? Tænk om man kunne opnå vidtrækkende positive rygter om at der har sket noget der bringer byen op til et særdeles godt kvalitativt niveau udover nærhed til frisk natur og havn, med fyr og Nordsøcenteret lidt udenfor byen og minimal offentlig transport og polititryghed som et knudepunkt i trafikken mellem Europa og Norge. Kan dagens betonprægede by få et nyt varemærke som setter Hirtshals på kortet i en noget mere nuanceret, attraktiv og mangfoldig form end i dag.

Er der så nu stærk nok gnist til at se og forfølge videre de store muligheder, eller bliver man nødt til at reducere ambitionerne for meget for at opnå ønsket helhed? Er det slik at det kun er nogle få ”by-seniorer” med forretningsinteresser som influerer på og bestemmer byudviklingen? Er der klare opfattelser af hvordan Hirtshals som leve- og beboelsesby dækker kvalitetsfaktorer som bidrager til en positiv ny by identitet? Bør virkelig forventninger til byfornyelsen afpasses et eventuelt afgrænsende ambitionsniveau, eller bør der laves en mere omfattende fornyende byplan som skaber den ønskede udvikling og succes?

Vel dette var lidt tankegods rundt bykvaliteter og deres tilstande i Hirtshals. I denne anledning prøver jeg nedenfor at opfriske lidt om forståelsen af begrebet bykvalitet, med henvisning til regionens egen kilde: En rapport fra Nordjyllands Amtsråd tilbage i september 2003 med titel ”Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer”.

Tillader mig videre at lave min egen lille oversigtsmodel på bykvaliteter. Dersom der er en del der kan genkendes inden disse forslagene, kan det måske være vigtig at være observant på hvad der kan og hvad der ikke kan påvirkes af de 4 valgte satsningsområder.

Har her listet 10 lidt åbne spørgsmål som måske kan være lidt nyttige som refleksioner rundt målene for det videre arbejd

1. Hvad betyder bykvaliteter og måleparametere for udformningen af programmet for byområdefornyelsen af Hirtshals?
2. Har alle beboere/borgerne i byområdet, alle foreninger, ildsjæle, politikere, erhvervsliv og øvrige interessentgrupper samme forståelse af styrker og svagheder ved bykvalitetene slik de er i dag, – og ikke mindst, lægges der den samme vægt i prioriteringerne på udviklingsbehovene?
3. Er kommunens samarbejdsgruppe tilstrekkeligt sammensat af representative borgere som evner at se helhedlige behov og ikke kun særinteresser?
4. Hvad er byens reelle ønske om en fornyet byidentitet og hvilken betydning har dette for byfornyelsesarbejdet?
5. Er tiden overmoden i en 100 år gammel by for at tænke helt nyt – og hvorfor må potentialer og udfordringer blive kommunikeret klarest mulig?
6. Det kan måske blive meget længe til næste gang der gives et udviklingsprogram af denne betydning for Hirtshals. Er der etableret nok information, forståelse, bevidsthed og et stort og bredt nok engagement til at sikre de rigtige satsninger og de forventede resultatmål?
7. Har borgersamarbejdsgruppen styrke nok til at sørge for at projektet og de politiske styringsorganer bliver sikret et solid nok underlag for å træffe beslutninger om de rigtige mål, satsninger og tiltag?
8. Er der traditionelt indarbejdede magtstrukturer og styringskultur i kommune som i byen som kan blokere, influere negativt og låse byen i dette udviklingsarbejde, eller er det et reelt håb om at alle som bor her vil opleve analyse- og anbefalingsprocessen som meningsfyldt og godt administreret?
9. Sikres der nu at flest mulig bliver tilfredse med satsningerne og forstår hvad der venter af investeringer i operationelle opgaver som grundlag for at skabe en ny og livskraftig by-vision, indenfor et ambitionsniveau som kan bringe byen i rigtig retning som videreudviklet leveby?

10. Hvad er nogle succeskriterier og risici i det videre arbejd med byfornyelsesprogrammet?

Se min model og lidt om bykvalitetsbegrebet nedenfor. Håber virkelig for alle byens interessenter at dette vigtige kommuneprojektarbejdet tager tilstrækkelig højde for at give byen de rigtige satsninger for nær fremtid samt længere sigt og at det også vil fanges op ønsker og behov fra alle som ikke deltager aktivt i dette. Alt det bedste ønskes for Hirtshals og dens borgere i årene som kommer!

Klik på grafikken for en større version.

Begreber og forståelse,

Der hevises til min kilde: Rapport ”Nordjyske byer – bokvaliteter og bosætning” fra Nordjyske Amtsforvaltning (1.sep 2003):

Bosætning og bykvaliteter

• Ovennævnte rapport fokuserer primært på bykvalitet som faktor for bosætning, idet det dog erkendes, at erhvervsindhold har væsentlig betydning for bykvaliteten og omvendt. Byernes kvaliteter som bo- og levesteder handler bl.a. om en række fysiske forhold, som fx hvordan byen ligger i landskabet, hvordan den ser ud, hvilke faciliteter den har og hvordan den fungerer. Herudover har de menneskelige aspekter betydning. Et aktivt kultur- og foreningsliv og en positiv omgangsform er væsentlige for om en by er god at bo og leve i.

Godt image og klar profil

• I konkurrencen mellem byerne om at være attraktive bo- og levesteder er det vigtigt at have en klar profil, der markerer byen tydeligt udadtil, og et godt image, der gør, at folk har et positivt billede af byen.

Profilskabende elementer

• Byerne kan være kendte for et godt slogan, kendte personer, smukke bygninger, store attraktioner, kendte virksomheder eller naturen kan gøre byerne kendte og skabe et en positiv opfattelse af dem.

Bykvaliteter

• Byernes kvalitet er en afgørende konkurranceparamenter, når borgerne skal tiltrækkes og fastholdes. Men også når virksomheder skal vælge lokalisering spiller bykvalitet, serviceniveau og infrastruktur en vigtig rolle.
• Frem for at alle byer satser på de samme kvaliteter og de samme målgrupper, må byerne finde sammen i et netværk eller bymønster, hvor rollerne fordeles på de enkelte byers styrker og kvaliteter.
• En bykvalitetsanalyse skal medvirke til at give et samlet billede af de kvaliteter der findes i byerne, hvilke styrker og svagheder de enkelte byer har, og hvilke potentialer der kan udnyttes i den fremtidige udvikling af regionen.
• Når regionen eller kommunen skal finde sammen i fælles strategier og indsatsområder er det derfor ikke den enkelte by det kommer an på, men det samlede bymønster og det samlede udbud af styrkepositioner og kvaliteter.
• Bykvalitet er det samlede indtryk af en bys beliggenhed og tilgængelighed, dens gader, pladser og veje, dens bygninger og bebyggelser, belægninger og byinventar, dens indretning med centerområder, boligområder og erhvervsområder, dens trafikforhold og grønne områder, dens serviceniveau, institutioner, forretninger mv. Men også af det liv der leves i byen, af de håb og drømme byen giver anledning til.
• Bykvaliteter siger noget om byens forudsætning for at udfylde en rolle i samspillet med andre byer i kommunen og om dens potentiale som bosætningssted for forskellige befolkningsgrupper.
• Bykvalitet stiller spørgsmålet: Hvad er den gode by?
• Her bliver det vigtig at identificere en bys styrker og svagheder.
• Temaer kan være for eksempel:
• By og landskab: Kvaliteter i det omkringliggende landskab, byens tilpasning til landskabet, afgrænsning, indfaldsveje, etc.
• Bymiljø: Kvalitet af bymidtens forretningsområder, boligområder, evt. Erhvervsområder. Arkitektoniske kvaliteter interessante bymiljøer, byrum, seværdigheder, mm.