Mærkelig afmærkning i klitten langs kysten

Det er ikke skiltet med knallerten i klitten ved Kjul, der giver anledning til undren, men derimod den i artiklen illustrerede afmærkning, som blandt andet findes ved Uggerby, Tversted og Fyrklit.

11

Jernpælene nedenfor og altid to på linie set fra havet, nogle med en frønnet træplade, er mange steder at finde ved kysten som for eksempel ved nedkørslen til Uggerby Strand, flere steder mellem Tversted og Skiveren samt Fyrklit.

– Ingen har endnu kunnet give en entydig forklaring på deres betydning. Vendsyssel Historiske Museum har ikke kunnet finde noget på skrift eller andet, fortæller Hans Henrik Aaskoven, som også har sendt billedet her til FlaskePosten.

– Dog er der en medarbejder ved VHM, som citerer tidligere plantør Torben Stær fra Tornby Klitplantage for, at det skulle være pejlesteder for søopmåling, oplyser Hans Henrik Aaskoven.

Andre har tvivlet på det, da pælene ikke kan ses fra havet, i hvert fald ikke fra stranden, men måske har de været synlige? Måske er der nogen af webavisens læsere, der ved noget.

Skriv i så fald gerne i kommentarfeltet eller til [email protected].

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Thomas Lundsgaard
9 år siden

Det er afmærkning til Kystdirektoratets pejlelinier for opmåling af sandets bevægelser langs vestkysten. De står med et mellemrum af ca 800 – 1000 m. Langs hele vestkysten af Jylland. Da de blev sat var der tre til hver linie. linierne er mange steder blevet brugt i over hundrede år. Derfor kan det undre at man i disse sommerhusnedstyrtningstider ikke er særlig tilbøjelig til at høre på hvad Kysrdirektoratet har at sige om dette.

Lars Christensen
9 år siden

Hvorfor 3 du behøver da kun 2 for at pejle?????

Kasper Wæhrens
9 år siden

Stålet er fra jernbaner og oppefra ses det tydeligt at det er skinner.
De stammer fra Anden Verdenskrig.
På træpladen stod der “Minengefahr”.

Der er tale om markering af mineområde langs vestkysten.

Kurt Prentow
9 år siden

Jeg mener, at skiltene er en markering af klitbeskyttelseslinien, ikke at forveksle med strandbeskyttelseslinien, som har lidt andre formål (selv om formålene med de to overlapper hinanden).
Se fx. dette link, hvor det også er anført at linien ofte er afmærket i felten: http://kysterne.kyst.dk/klitfredningslinjen.html