Efter en let gang træning var de så heldige hos Team Horne/Hirtshals (THH) at få besøg af landsholdsspiller Line S Jensen.
Landsholdsspilleren holdt nemlig et fantastisk foredrag for over 30 piger fra THH. Der blev spist pizza og stillet mange gode spørgsmål. Ligesom der blev taget selfies og skrevet autografer.
Der var også besøg af en måske kommende landsholdsspiller, som er Julie Haugaard fra Horne.
– Jeg vil gerne sige tusind tak til Line S, Johnny Knudsen og Aktivitetudvalget og for den store opbakning, tøser, lyder det fra Flemming Heilesen.