Tornby kørte med klatten ved firmafodbold i Bindslev

Mens der aktuelt er lidt krise i fodboldafdelingen hos Tornby IF, kørte de lokale til gengæld med klatten ved lørdagens firmafodbold i Tannisbugt Hallen.

21

Med en sejr på 3-1 mod Tversted Tømrer og Snedker, sejr på 4-1 mod BTI Veteran og 6-1 i puljefinalen mod De Tamme Løver fik Tornbys hold med Bents Garage i den grad tæmmet modstanderne ved firmafodbold i Tannisbugt Hallen.

Cheftræner Bent Munch havde inden stævnet lørdag sat en målsætning om 1. pladsen og havde derfor kun stor ros til holdet i almindelighed og profilen Jimmi Gade i særdeleshed, idet han angiveligt ikke gjorde spillet sværere, end det er.

– Der udover kunne Bent Munch i kampens hede ikke se den store forskel på Jimmi Gade fra Tornbys Serie 5 hold og den tidligere Superliga spiller Rolf Toft, forlyder det fra Emil Lyn Andersen.

På billedet er det stående længst til højre Rolf Toft, som er tidligere elitespiller hos AaB.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments