Indvielse af orglet i Bindslev Kirke

Den 25. januar var det endelig tid at høre, hvad det udbyggede orgel kan præstere i BIndslev Kirke.

34

Alena og hendes orgellærer Søren Rasmussen gav den på alle tangenter i blandt andet operamusik af Verdi, Mozarts muntre variationer over ABC-sangen, Bachs Toccata og Fuga i d-moll og Widors pompøse orgelsymfoni som festlig afslutning.

Desuden var der fællessang og solosang v./Anne Dorte Jæger Sørensen, som med sin mørke og bløde sopran stemme sammen med dæmpet orgelspil fyldte kirkerummet med stemningsfuld vellyd. Efter koncerten takkede menighedsrådsformand Per Harfeld for den overordentligt vellykkede koncert og for en lige så vellykket renovering af orglet.

Herefter var der som et festligt punktum for en dejlig aften kaffe og kransekage til de ca. 100 gæster. Der var mange organister og andre teknisk kyndige til stede, som fik sig en faglig snak med orgelbygger Peter Christensen.

Andre beundrede det renoverede kalkmaleri samt Arne L. Hansens billeder i altertavlen og kirkebænkenes gavle, og hans farvevalg på orglet, som kirkens dygtige ”husmaler” Jørgen har frisket op.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments