Brag af en skolefest i Bindslev

Der var body percussion, beatbox, cup songs, stump og akrobatik på scenen, mens der var lasagne på menuen og desuden diskotek, da der torsdag aften var skolefest i Bindslev.

18

Leder Louise Høholt kunne torsdag kl. 17.00 byde velkommen til forældre og børn i et propfyldt Infotek, hvorefter der var optræden, lækker mad og delikate kager ved kaffebordet, samt dunkende rytmer i diskoteket og adskillige aktiviteter rundt omkring på Bindslev Skole.

Det var lærerne fra musik og idræt, der havde øvet optræden med eleverne på mellemtrinnet, som præsenterede body percussion, beatbox, cup songs og akrobatik i Multisalen. Endelig var en håndfuld musikalske lærere også en tur på scenen for at spille op til dans, hvilket var populært.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments