
Man snyder sig selv, hvis man ikke mindst én gang i sit liv krydser det nordatlantiske hav og besøger Island og Færøerne.
Hirtshals har oven i købet den eneste havn i verden, hvorfra det lader sig gøre med færge at sejle ud på Nordatlanten med kurs mod lige præcis den færøske hovedstad Thorshavn og Seyðisfjörður i det østlige Island.
De nordamerikanske og europæiske kontinentalplader mødes og brydes, netop hvor Island er placeret, og det har givet Island de mest spektakulære naturfænomener som vulkaner, storslåede vandfald, isgletsjere og varme, thermiske bade, lavamarker og svovllandskaber, smukke søer med flydende isbjerge og små hyggelige landsbyer. I næsten hver landsby kan du tage et varmt bad i de naturlige thermiske bade.
Der er kort fortalt naturfænomener, der nærmest ikke lader sig beskrive, men skal opleves og de store oplevelser venter for alvor, når du tager din bil og kører øen rundt. Det årlige Global Peace Index gav Island topplaceringen i 2016, som det mest sikre rejsemål blandt 163 rejsemål.
Smyril Line har med sine Explorer-pakkerejser tilrettelagt et færdigt ruteprogram for dig dag for dag med overnatning undervejs. Du kan vælge mellem 7, eller 15 dage på Island og opleve det meste; geysere med kogende vand, varme kilder at bade i, imponerende vandfald og lavalandskaber præget af tidligere tiders vulkanudbrud. Undervejs kan du nyde de maleriske landskaber, hvor farver og kontraster står knivskarpt.
Majestætisk natur på Færøerne
Med et stop på Færøerne kører du direkte fra færgelejet og videre ind i en af verdens mindste hovedstæder, den charmerende by Tórshavn. Oplev det unikke ø hav med 18 øer, hvor de 17 er tilgængelige – heraf seks via broer eller tunneler og resten med små bådoverfarter i det brusende hav.
Den majestætiske udsigt over landskaber, der brydes med fjelde og små landsbyer, er ubeskrivelig. Næsten som at opleve The Shire i Ringenes Herre bare i en nordisk version. Naturen er uspoleret og uberørt, og alle steder fornemmer man det mægtige hav lige i nærheden. Oplev det hele på ø- hop, eller ta’ på landsby- eller hotelferie.
Island med stop over på Færøerne
Flere og flere får øje på muligheden for at kombinere de to storslåede destinationer. Vil du også se det hele, så har du en unik mulighed for at gøre dette, når du alligevel er på vej over Nordatlanten. Du kan vælge den korte oplevelse med vores et uges krydstogt, med 2 dage på Island og 2 x ½ dag på Færøerne. Eller du kan vælge vores kør selv pakkerejser med stop på Færøerne på vejen til eller fra Island.
Læs her en rejsebeskrivelse: Vores 5. og stadig fascinerende Viking Cruise
Læs online katalog: Smyril Line
Kilde: Smyril Line.
Foto: Arkiv.






















































