Af Jørgen Bing
Byrådsmedlem
SF
Som den ene af de kun to byrådsmedlemmer, der stemte IMOD forhøjelsen, burde jeg måske blot holde kæft og lade diskussionen på denne side bølge ukommenteret videre, men da demokrati jo er meninger, der brydes, er et maksimalt oplyst grundlag altid den bedste platform at diskutere på.
Og selv om jeg var imod vederlagsstigningerne, vil også jeg vedgå, at sagen er en smule mere nuanceret end diverse facebookopslag og avisoverskrifter måske lader ane.
Sagen er, at vederlaget til landets borgmestre ikke har været reguleret i mere end 20 år. Det ses vist ikke i mange andre faggrupper. Til gengæld er arbejdsbyrden og ansvaret vokset betydeligt – ikke mindst med den seneste kommunalreform.
Tilsvarende er også arbejdsbyrden for de øvrige byrådsmedlemmer steget proportionalt. Og deres vederlag udgør 315% af borgmesterens vederlag, som så fordeles efter et sindrigt regnestykke mellem viceborgmestre, udvalgsformænd og øvrige medlemmer.
Stigningen på borgmestervederlaget, som efterhånden var sakket voldsomt bagefter fx de øverste embedsmænds lønninger, valgte Folketinget at føre op på dét niveau, det ville have ligget på, hvis det siden 90’erne hvert år var blevet pristalsreguleret. Det har det som sagt ikke været i mange år – derfor virker springet lige nu meget markant.
Min gode ven og forhenværende byrådskollega Bent Mikkelsen, prøvede under den første skolestruktursdebat, at udregne sin egen timeløn som byrådspolitiker. Hver gang han beskæftigede sig med politik, slog han uret til. Det resulterede efter en måneds tidstagning i en timeløn på 17 kr. Altså før skat!
Det kan næppe siges at være prangende – og næppe heller en timeløn de fleste ville føle tiltrækkende. Så når SF (sammen med Enhedslisten) stemte imod en forhøjelse af vederlaget, var det ikke fordi vi syntes at vederlaget var urimeligt højt. Det skyldtes, at vi synes en lang række andre grupper har været underlagt endnu værre besparelser – og at vi politikere måske derfor ikke skulle stille os selv forrest i køen, når der skulle rettes op på skævheder.
Vederlagsforhøjelserne er jo ikke lagt ind i budgettet, så pengene (7-800.000 kr.) skal findes på andre områder – og dét syntes vi ikke var rimeligt.
Politik er valg – i disse år oftest valg mellem forskellige onder. Som vi også gav udtryk for i Byrådet, havde vi forståelse for den anden parts argumenter, men i vores vægtskål vejede andre argumenter bare tungere.
Og faktisk havde vi en meget lødig og ordentlig debat (i hvert fald indtil Daniel Rugholm forfladigede den).
Vi havde håbet, at få et flertal med på et nej til forhøjelserne – men det lykkedes som bekendt ikke.
Jeg håber dog med denne lidt lange smøre (undskyld!), at have tilføjet nogle nuancer til debatten, som ellers let kunne drukne.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Foto: Arkiv.
