Flere hundrede unge fra nordjyske ungdomsuddannelser konkurrerede lørdag på gode idéer og innovation i Aalborg Storcenter.
Dommere hentet i erhvervslivet gik fra stand for at vurdere de unges projekter, som eleverne har arbejdet på at udvikle, afprøve og realisere.
Deres gode idéer spænder fra social innovation til tekniske produkter. Udover at få testet deres idé, får eleverne også mulighed for at kvalificere sig til National Entreprenørskabsmesse.
Blandt de præmierede var Julie Kyk Jørgensen og Beate Groth samt Emma Frydkjær med rødder i Hirtshals. Deres flotte 3. plads lørdag fik de med deres Morephee. Den er et produkt til at rengøre opvaskebørster og karklude.
Pigerne går på Frederikshavn Handelskole HHX 2. C og fik 445 point ud af 500 point. Den 9. febaruar skal de med deres produkt til en ny konkurrence på fyn.
Forløbet har givet de unge mulighed for at komme uden for klasseværelset og i teams drage praktisk erfaring inden for entreprenørskab og innovation.
Kilde: Henning Hansen og TV2/Nord.
Foto: Anette Jørgensen.