Tornbys kvinder i 3. Division spillede søndag mod Hammel

Tornbys damer i håndboldens 3. Division skulle søndag møde Hammel, som er favorit til pladsen om at rykke op i 2. Division.

16

Kvinderne fra Tornby IF tabte 24-16, da de ude mødte Hammel. Derfor vidste træner Rasmus Jensen, at det søndag ville blive en svær kamp i Tornby Hallen.

– Kampen startede med, at begge hold kiggede hinanden an, men de fulgtes ad hele halvlegen, så stillingen ved pausen var 13-13, fortæller rasmus Jensen.

I pausen snakkede han med spillerne om, at de skulle blive ved med at være disciplinerede i begge ender af banen, men som i så mange andre kampe kommer hjemmeholdet ikke ud fra halvleg.

– Vi kommer derfor til at hænge efter Hammel hele anden halvleg og ender med at tabe 27-23. I dag synes jeg, at vi langt hen i kampen søndag spillede disciplineret i angrebet, men vores forsvar og målmænd rammer ikke niveau, fastslår Rasmus Jensen.

Nu har han og pigerne en uge til, at de skal møde IK 1919. Her vil de garanteret gøre alt, hvad de kan for at få forsvaret til at hænge bedre sammen og målvogterne til at redde nogle bolde.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments