Hjørring er klar til Grand Opening af Vendsyssel Teater

I Hjørring står store dele af byen i øjeblikket på den anden for at gøre klar til Grand Opening af Vendsyssel Teater.

29

Første spadestik blev taget i marts måned 2015, og allerede nu – inden den officielle åbning – er bygningen blevet kåret til at være blandt de 12 byggerier i hele verden, der er værd at glæde sig til.

I Hjørring glæder de sig i den grad også til åbningen af det nye Vendsyssel Teater i morgen. Teatret har været næsten ti år undervejs og er det første af sin slags i 100 år, skriver TV2/Nord.

– Det er rigtigt flot, det fortjener Hjørring, lyder det fra vinduepudser Jørgen Kisbye, der har brugt de seneste tre dage på at vaske vinduer i teatret.

Også Hjørring Kommunes byggeansvarlige er godt tilfreds.

– Det er noget vi har set frem til, siger Henrik Lolholm, Hjørring Kommune.

En af medarbejderne hos den restaurant, der også er en del af det nye teater, er Lisbet Hansen, hun har bemærket, at gulvet i det nye teater er særdeles godt at gå på. Og der regner hun med at skulle tilbagelægge mange kilometer fremover.

– Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang, vi glæder os til at komme i gang, siger Lisbet Hansen, medarbejder, Teatercafeen, Vendsyssel Teater.

TV2Nord sender fra åbningen i weekenden, men allerede fredag tog TV2/Nords Mogens Jørgensen en tur til Hjørring, hvor direktør Lars Sennels fortæller, at han naturligvis også glæder sig.

– Det har selvfølgelig været helt vildt hektisk periode. Men vi har fået os lige præcis det teater, vi har ønsket os. Nemlig et rundt teater, der er et intimt og nært teater, siger direktør Lars Sennels, Vendsyssel Teater og tilføjer, at Huset er 4200 kvadratmeter og rummer en teatersal med plads til 250 – 350 tilskuere.


Teaterdirektør Lars Sennels og borgmester Arne Boelt er klar til Grand Opening i Vendsyssel Teater.

Scenen er udstyret med den mest avancerede sceneteknik, herunder muligheden for ”in-the-round” opstillinger. Foruden Vendsyssel Teater bliver der plads til, at andre kreative miljøer i Hjørring kan skabe aktivitet i og omkring bygningen.

Planen med det nye teater er, at det skal fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og de ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kulturliv.

Vendsyssel Teater er omfattet af Hjørring og Frederikshavn Kommuners ’Kulturalliance’, hvis formål er at styrke det vendsysselske kulturliv og skabe sammenhæng og ny dynamik i landsdelen. Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune.

Første teaterforestilling i Store Sal på det nye Vendsyssel Teater bliver Niels Klims underjordiske rejse af Holberg, iscenesat af Peter Schrøder. Stykket har premiere den 17. marts.

Kilde: TV2/Nord.

Foto: Vendsyssel Teater.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments