Peter Qvortrup Geisling har i årevis fungeret som DR’s lægefaglige ekspert, hvor han blandt andet har oplyst danskerne om sundhed, sygdomme og veje til et bedre helbred i programmerne ”Lægens Bord”, ”Diagnose søges”, ”Ha’ det godt”, ”Aftenshowet”, ”Gal eller Normal” og i ”Sundhedsmagasinet”. Samtidig er Peter sundhedskorrespondent på TV Avisen.
– Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra ”Lægens bord”, ”Ha’ det Godt”, ”Diagnose Søges” og de andre tv-programmer, jeg har lavet igennem årene, når jeg kigger forbi, siger TV-lægen Peter Qvortrup Geisling.
I modsætning til Peters TV-programmer, bliver livet ikke genudsendt, så TV-lægen vil inspirere publikum til at give livet et serviceeftersyn. Det er aldrig for sent at udleve sine drømme. Peter holder foredrag om finurlige historier fra TV-konsultationen. Et underholdende og tankevækkende foredrag, der kan få positiv indflydelse på dit liv.
Onsdag den 8. februar kl.19:00.
Dørene åbnes kl.18.00, hvor der er mulighed for at købe kaffe/the og andre drikkevarer.
Pris: kr. 100,- inkl. gebyr
Billetter kan købes ved Cafe Tannisbugt.
Adresse: Tannisbugthallen, Stadion Allé 7, Bindslev
Arrangør: Kulturboksen & Bindslev-Tversted If. Fitness
Hvor køber man billetterne til peter quvortup showet den8 februar
Som vi læser pressemeddelelsen fra BTI, køber man dem ved døren i Tannisbugthallen.