International Jobsøgningsdag i Hjørring Kommune

Der tiltrækkes flere og flere internationale arbejdstagere med efterspurgte kompetencer til det nordvestlige Vendsyssel..

8

En betingelse for fastholdelse af internationale arbejdstagere er, at hele den udenlandske medarbejders familie føler sig velkommen og tilpas her.

– Ved Hjørring Kommune ønsker vi at være de bedste, når det kommer til modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft – og derfor har vi igangsat flere initiativer, der skal hjælpe udenlandske arbejdstagere og deres familier godt til rette i kommunen, fortæller Rikke Ishøy fra Jobcenter Hjørring.

Initiativerne tæller blandt andet hjemmesiden www.new-in.hjoerring.dk, hvor udlændinge kan få information om danske og lokale forhold, samt de sociale netværk ”Hjørring Internationals” og ”Cafe Spouse”, der begge fungerer som mødesteder for internationale i kommunen.

– Vores erfaringer viser, at det er vigtigt, at der er fokus på en god modtagelse af hele familien, når de flytter til Hjørring Kommune. Såfremt den medfølgende familie ikke falder godt til i kommunen, er der en overvejende risiko for, at familien rejser tilbage til hjemlandet efter kort tid i kommunen. Eksempelvis har vi oplevet, at medarbejdere med efterspurgte kompetencer er rejst fra kommunen på grund at, at den medfølgende ægtefælle ikke har haft held til at finde et job i Nordjylland,  fortsætter Rikke Ishøy.

– Ved Hjørring Kommune ser vi job til den medfølgende ægtefælle som et middel til fastholdelse af familien i Hjørring Kommune – og dermed fastholdelse af efterspurgte kompetencer i kommunen, fortæller Stein-Erik Linna fra Jobcenter Hjørring.

”Vi inviterer derfor alle internationale jobsøgere til en international jobsøgningsdag, hvor vi vil introducere målgruppen for gode værktøjer og inspiration, som de kan anvende i deres jobsøgning. Endvidere tilbyder vi individuel sparring på deres personlige CV’er og ansøgninger” fortsætter SteinErik Linna.

Hele dagen gennemføres på engelsk og indeholder alle ”Do’s and Don’ts” ved jobsøgning i Danmark.

Den internationale jobsøgningsdag finder sted onsdag d. 25. januar 2017 fra kl. 9:00-14:00 på Jobcenter Hjørring. Tilmelding senest d. 20. januar 2017 til Roi@hjoerring.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments